Forside
Nyheder
Festival
Udgivelser
Om Lyd+Litteratur
Kontakt
Gaffa anmelder Hjertets abe

Gaffa anmelder Hjertets abe

15/10/07 10:24

Musikmagasinet Gaffa har anmeldt Hjertets abe sparker sig fri. Her er den positive anmeldelse, som er skrevet af Ole Rosenstand Svidt:

Overgangen mellem ord, lyd og musik er næsten flydende på smal, men spændende udgivelse

Det århusianske magasin for alternativ musik, Geiger, åbnede i efteråret 2006 et pladeselskab, der indtil videre fokuserer på udgivelser i krydsfeltet mellem litteratur og musik. Oven på efterårets fine debutudgivelse, kompilation-cd'en Audiopoesi, kommer nu Hjertets Abe Sparker Sig Fri med digteren Morten Søndergaard og elektronikamusikerne Jakob Schweppenhäuser og Emil Thomsen. Der er tale om en bevidst fragmentarisk udgivelse, hvor opklippede og elektronisk efterbehandlede oplæsningspassager glider ind og ud mellem tågede, atmosfæriske og drømmende synth-passager, af og til tilsat knitrende beats. Overgangen mellem ord, lyd og musik er nærmest flydende, og det har resulteret i en utrolig stemningsfuld udgivelse, der egner sig fortrinligt til lytning med hovedtelefoner i liggende tilstand, hvor lytteren er klar til at sende sine tanker på langfart. De temmelig abstrakte ord er i sig selv mere stemningsskabende end betydningsdannende, og i det hele taget er Hjertets Abe Sparker Sig Fri et værk, hvor man ikke så meget skal lede efter en mening. Man skal bare opleve det.

Postet i Ukategoriseret af Robert Christensen

Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til 'Gaffa anmelder Hjertets abe'. Klik her for at skrive en ny kommentar.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.

Send kommentar

Nedenfor kan du poste en kommentar til 'Gaffa anmelder Hjertets abe'.

Navn

Email

Emne

Besked

Husk mig

Af sikkerhedsmæssige årsager bedes du indtaste nedenstående talrække på billedet i tekstfeltet.



"Lyd+Litteratur" is powered by CMIS.